Historie
Home Satellit foto vejret Livet i Spanien Det offentlige system Historie Danmark

 

Torremolinos
Prinsesse Benedikte
ETA
El Rocío
Restaurant La Fonda
Feria
Corpus 2001
Påsken
Alcazaba
Tyrefægtning
De spanske barer
Windsor

Den Spanske historie - ganske kort

Fakta om Spanien og Costa del Sol 
Indbyggertal: 44 mio.(år 2005). (Málaga 550.000 - år 2000)
Hovedstad: Madrid (3,2 mio.)
Areal: 504.000
Befolkningstæthed: 77 pr. km2
Styreform: Konstitutionelt monarki, kong Juan Carlos
Religion: Katolsk
Hovederhverv: Service (44%), industri (32%), landbrug (10%)
Møntfod: Euro - indtil 31. december 2001, Pesetas
Klima: Tempereret, subtropisk
Tidszone: Som i Danmark

Afsnit: Spanien, Landskabet, Natur, Historie, Guldalderen, Spanien på vej, Erhverv og økonomi, Andalusisk kultur, Folklore, Udlændinge i Spanien
 


Spanien
I Spanien er der 17 regioner med selvstyre og to autonomstater (Ceuta og Melilla) - d.v.s alle med egne folkevalgte forsamlinger. Hver region er opdelt i et antal provinser og i alt er der 52 provinser i Spanien.
Hver provins er opdelt i utallige kommuner. Eksempelvis er Torremolinos én af de mange kommuner i provinsen Málaga, som høre hjemme i Andalucía.

Provinsen Málaga er én af otte provinser som samlet danner regionen Andalucía sammen med Almeria, Cádiz, Córdoba, Granada, Huelva, Jaén, Málaga og Sevilla.

Der er i alt 8.114 kommuner i Spanien og ud af dem, er der 2.627 kommuner med under 250 indbyggere.

Kombinationen af europæisk rekord i solskinstimer og mulighed for at købe billig jord betød,  at masseturismen i 1950èrne fik godt fat i denne del af Spanien. På få år blev fattige og malariabefængte fiskerlandsbyer forvandlet til kosmopolitiske chartermål for alle os nordfra, der vil have en plads i solen. Og fra den ene dag til den anden dukker forsat nye hoteller, restauranter og urbanizaciones op langs den berømte kyst.

Selv om Costa del Sol og den præfabrikerede turisme er et skældsord i visse kredse, så vækker solens kyst søde minder, for millioner af mennesker verden over. For menigmand har Costa del Sol været et sorgløst, jordisk ferieparadis i næsten en menneskealder. Og mange fortæller stolt, at de i år skal tilbage for 25. gang… Andre har fundet deres andet hjem på Solkysten, og tæt ved 30.000 danskere har hus eller lejlighed på disse kanter.

Andalucía har omkring 700 km kyst. For nogle kan det være en trøst, at kun omkring en femtedel hører til egentlige turistområde. Selv om Spanien årlig gæstes af ca. 400.000 danskere – så findes der stadig forbavsende mange ”uopdagede” områder for de kræsne.

Den tid er imidlertid forbi, hvor turisten kunne lege verdensmand med nogle få pesetas på lommen. Men Spanien hører forsat til de billigste feriemål i Europa for turister, der ønsker at slippe væk fra vejrligets ubehageligheder på mindre begunstigede breddegrader.

Andalucía er Spaniens største selvstyrende region og dækker et område, der er omkring dobbelt så stort som Danmark. Men er med sine ca. 7,5 mio. indbyggere – eller knap en femtedel af den samlede spanske befolkning på ca. 40 mio. – langt tyndere befolket. Andalucía fik sin egen regering den 28. februar 1980, hvilken dag er helligdag i Andalucía.

Andalucía

Landskabet
Costa del Sol udgør en knap 400 km lang kyststrækning og omfatter i bredeste forstand strækningen fra Tarifa – Spaniens allersydligste punkt, kun 22 km fra Afrika – til middelhavsbygen Almería øst for Málaga, hvor kystlinjen begynder at skråne opefter. Men Andalucía har meget andet at byde på end de strømlinede feriebyer langs kysten. Vejen er kun kort til baglandets smukke og uberørte landskab med orangerøde appelsinlunde, grønne sletter, mauriske paladser, kridhvide landsbyer og skyggefulde olivenlunde.

Andalucía er opdelt i otte provinser, der alle er opkaldt efter områdets største byer: Almeria, Cádiz, Córdeba, Granada, Huelva, Jaén, Málaga og Sevilla. De fleste feriesteder, som har deres gode tag i skandinaviske turister, ligger dog alle i Málaga-provinsen.

Kysten er godt afskærmet af bjerge, der sørger for et behageligt klima året rundt. Mod nord ligger Sierra Nevada, hvis højeste punkt, Mulhacén (3481 m), bærer sin snehvide krone året rundt. Landskabet mellem Córdeba og Sevilla mod vest domineres af den 650 km lange fold Guadalquivir, og i deltaet når temperaturen nemt over 40 grader om sommeren. Ikke uden grund kaldes denne del af Spanien for ”Andalucías stegepande”.

Den allersydligste del af kysten virker, i hvert fald om sommeren, lidt ørken- eller steppeagtig – knastør og sparsomt bevokset med stift græs og lave, tornede vækster. Fra Estapona derimod og op til Motril øst for Málaga – den egentlige turistkyst – når Andalucías bjergformationer næsten helt ud til havet. Det flade bælte langs vandet varierer i bredde fra ca. 100 m til et par km.

Natur
Det sydlige Spanien har et rigt dyre- og planteliv. Men for at opleve den jomfruelige natur, er det nødvendigt at søge væk fra kysten. Kun nogle få km inde i landet vil man opleve en ny og anderledes spændende verden. Mest frodigt tager landskabet sig ud om foråret, hvor det vrimler med blomster, insekter og fugle i en farvestrålende symfoni.

Store dele af Costa del Sol er dækket af maki, en slags krat af stedsegrønne buske og småtræer. Makien findes overalt langs Middelhavet i egne med sparsom sommerregn. Men selv om den subtropiske maki synes tør og afsveden, stortrives en lang række planter mellem buskene – bl.a. gyvel, klokkelyng, timian, rosmarin og laurbær.

Historie
Spanien er endnu et ret ungt demokrati. Siden diktaturet døde med general Franco i 1975, har landet med stormskridt nærmet sig det øvrige Europa.

Længe inden turisterne for snart 50 år siden indtog Andalucía, havde gønikere, romere og maurere bidraget til Spaniens meget brogede og spændende historie.

Forhistorisk kan man spore landets indbyggere til stenalderjægerne for 20.000 år siden. Nogle af Spaniens største turistattraktioner er de verdensberømte Altamira-grotter i det nordlige Spanien nær byen Santander. Men turisten på Solkysten behøver ikke rejse så langt. Næsten lige så imponerende er hulerne i Nerja lidt øst for Málaga, hvor der er fundet levn af mennesker, som har boet i grotterne for mere end 10.000 år siden. På Gibraltar- halvøen er der fundet spor helt tilbage til Cro Magnon-menneskets tid, og i kystens bagland kan man besøge de spændende La Piletahuler uden for Ronda.

Ca. 3000 år f.Kr. sejlede et nordafrikansk folkeslag – iberene – over Gibraltar-strædet og gav navn til halvøen. Senere vandrede kelterne fra Nordeuropa over Pyrenæerne ind i Spanien. Omkring år 1.000  f.Kr. begyndte kelt-ibererne at udnytte landets naturlige ressourcer. Agerbrug og minedrift voksede frem, og dermed stod døren åben for handelsnationer og senere politiske erobrere.

Bland de første var fønikerne, hvis fartøjer sejlede fra Levanten i det østlige Middelhav ud til alle kroge af Middelhavet og endda helt ud på Atlanterhavet. Dette energiske  folk, som har givet os alfabetet, oprettede handelspladser på den spanske kyst, deriblandt Málaga.

Fredelig sameksistens prægede livet på datidens Solkyst, men da fønikerne begyndte at sende krigsskibe over havet for at angribe den ny stormagt Rom, gik det galt. Fønikerne led det ene nederlag efter det andet, og til sidst mistede de deres iberiske handelspladser og militæranlæg. Da stridstumlen endelig døde hen, satte romerne sig fast. Forandringen blev til det bedre for Costa dl Sols daværende befolkning. For romerne var fornuftige mennesker, som gav deres kolonifolk ret frie tøjler, så længe man ikke anfægtede romernes politiske magt.

Málaga f.eks. blev hurtigt optaget i Romerriget som handelspartner og nød godt af den særlig lov, Les Flavia Malacitana, som romerne styrede byen efter. Det betød handelsmæssige privilegier og politisk stabilitet. Romerne byggede akvædukter, veje og havneanlæg og grundlagde byerne Sevilla og Córdoba. Kulturen blomstrede, kristendommen nåede frem til denne afkrog af imperiet, og det latinske sprog blev indført i Andalusien.

Men alt godt får jo en ende. Romerriget degenererede, som følge af den voksende velstand. Vandaler og vestgoter fejede ind over Spanien. Solkysten fik også kærligheden at føle. Og det i bogstavelig forstand – for man mener, at de ikke så få blåøjede og blonde spaniere, man ser i vore dages Málaga, nedstammer fra disse nordeuropæiske erobrer!  Også vikingerne nåede hertil…

Derefter kom maurerne, som måske mere end noget andet folk satte sit præg på den gryende spanske nation. I 711 gik 12.000 berberkrigere i land med krumsabler og halvmåneflag ved Gibraltar. Det blev optakten til næsten 800 års maurisk herredømme. Araberne var optændt af religiøs fanatisme, og det var en smal sag for dem at nedkæmpe den vestgotiske hær. Det tog mindre en 10 år at rende resten af landet over ende, og de blev først standset i 732 langt oppe Frankrig af Karl Martel.

I de følgende århundrede blev det meste af Spanien styret af mauriske konger og vasaller. Det gjaldt i særlig grad Andalucía, og i århundreder var området kastebold mellem rivaliserende kaliffer og sultaner – snart tilhørte Málaga kaliffen af Córdeba, snart herskede kongen af Granada.

Alligevel blomstrede handlen i maurertiden. Kunst, arkitektur og digtning modtog værdifulde impulser, og kristendommen bredte sig. For maurerne viste stor religiøs tolerance i denne del af deres verdensrige. De tillod både kristne og jøder at følge deres egen tro.

Men denne frihed medførte, at der snart opstod katolske kongedømmer rundt om i riget. De samlede sig til en fælles aktion for at fordrive maurerne til Afrika, ivrigt støttet i deres korstog af den brede befolkning. Og til sidst – i 1492, samme år som Christoffer Columbus sejlede fra Huelva i et forsøge på at finde Indien – smuldrede Granadas forsvar, maurernes sidste bastion. Det sket ikke mindst takket være de kristnes ny våben, kanonen.

Guldalderen
Med maurernes fald indledtes et nyt kapitel i Spaniens historie. For selv om Columbus begik en bommert ved ikke at finde Indien, opdagede han som bekendt det amerikanske fastland. De kostbarheder, som spanierne fandt hos de højtudviklede indianske folkeslag i Mexico og Peru, oversvømmede Spanien. Sevilla blev på rekordtid verdens rigeste havneby.

I flere hundrede år herefter var Spanien jordklodens ubestridte stormagt, skønt krige i Europa og landets ambitiøse opdagelsesrejser tappede nationen for kræfter og penge. Men efterhånden begyndte tronen at vakle under de spanske konger, og efter en krig mod Frankrig blev Felipe af Boubon erklæret landet nye hersker. Det rev Spanien med ind i Napoleonskrigene på fransk side. Dog blev spanierne snart trætte af at skulle kæmpe for Frankrigs interesser, og med engelsk hjælp fik de smidt deres franske ledere på porten.

Det lysnede atter for den spanske nation, og man gik forventningsfuld 19. årh. i møde. Men det varede ikke længe, før det spanske kolonirige krakelerede hist og her. Det begyndte med små områder i Syd—og Mellemamerika, hvor selvstændighedstrangen bredte sig som en steppebrand. Efterhånden faldt også de store bidder fra, og kort før udgangen af århundredet mistede Spanien de tre sidste, Cuba, Puerto Rico og Filippinerne.

Alligevel klarede Málaga og Costa del Sol sig udmærket. Industri og handel tog et vældigt opsving, og byen blev én af de vigtigste havne i hele Middelhavet. Mange skibe anløb Málaga, hvor de blev lastet til rælingen med mandler, rosiner, figner, olivenolie og mineraler fra baglandets bjerge.

Senere blev Málaga indblandet i Spaniens nordafrikanske krige mod marokkanske guerillaer. Spanien led stribevis af pinlige nederlag og besidder i dag kun et par mindre enklaver i Nordafrika, Ceuta og Mellila.

Spanien forholdt sig neutral under 1. verdenskrig, men uro efter krigen førte general Primo de Rivera til magten som diktator, godt hjulpet på vej af Kong Aifonsa 13., hvis sønnesøn – Juan Carlos – nu sidder på tronen i Spanien.

De sociale spændinger forsatte imidlertid. I 1930 blev Primo de Rivera afsat og året efter gik Kongen i eksil og gav plads til en spansk republik.

Ved valgene i 1933 skete der et skred til højre, men 30érnes depression førte i 1936 til oprettelsen af en folkefront af venstreradikale, socialister og kommunister med absolut flertal. Det var mere, end hvad Spaniens magtfulde klasser – velhaverne – kunne acceptere. Med den 44-årige general Francisco Franco i spidsen organiseredes oppositionen, og i juni 1936 indledte Franco et blodigt militærkup, der førte til den tre år lange borgerkrig, hvor mere end en halv mio. spaniere mistede livet. Senere fulgte næsten et halvt århundrede med fascistisk Franco-diktatur.

Flertallet af andalusierne og dermed Málagas og Solkystens befolkning gik helhjertet ind for general Franco. Hundredvis af Franco-statuer blev opstillet, gader og pladser blev opkaldt efter caudilloen (fører), og selv om minderne om Europas sidste enehersker i dag er fjernet de fleste steder, forblev Andalusien i mange år tro mod Francos ånd.

Spanien på vej
Efter forgæves at have forsøgt at dæmme op for en politisk og kulturel liberalisering udåndede den gamle diktator i 1975. Forinden havde Franco håndplukket Juan Carlos som Spaniens fremtidige konge. Set med nutidens øjne var det et klogt valg, selv om Franco givetvis ikke havde forestillet sig, at den unge konge skulle markere sig som en ægte demokrat. I 1981 afværgede kongen verden første Tv-transmitterede kup-forsøg, da fascisterne besatte parlamentet i Madrid. Året efter kom Spanien med i NATO. Efter 40 år under Francos uoplyste enevælde har den populære Juan Carlos og dronning Sofia på rekordtid moderniseret det spanske samfund.

Og hjemme – i Andalucía– ser spanierne også lyst på fremtiden. Selv om mange i årenes løb har set emigration til  bl.a. Frankrig og Tyskland som eneste udvej. Siden den franske Boubonslægt havde magten i 16. årh. blev alting besluttet i Madrids centrale regeringskontorer. Det skulle snart ændre sig, og i 1993 blev der for første gang valg regional-råd i 13 af landet 17 regioner. Andalusierne nærer – i lighed med baskere og catalanere – et stort ønske om selvstyre.

Efter mange års langsommelig forhandlinger blev Spanien optaget i EU ved årsskiftet i 1986. Hermed indledtes også skelsættende forandringer i det spanske samfund, der stilede landbruget, industrien og fiskeriet over for kæmpemæssige udfordringer. I forbindelse med optagelsen i EU åbnedes grænsen mellem Spanien og Gibraltar, og spanierne presser forsat hårdt på for at få den gamle britiske kronkoloni tilbage. Regionen fik et nyt gevaldigt løft med verdensudstillingen i Sevilla i 1992.

Efter at have hoppet ind til det 21. årh. har Costa del Sol og Andalucía forsat optimismen i behold. Det gamle, solfyldte land hvor så mange civilisationer har fundet grobund, ligger i top, hvad angår økonomiske vækst inden for EU. Og efter årtier med hæmningsløs charterturisme og miljøproblemer, er Costa del Sol i fuld sving med at råde bod på fortidens synder.

Erhverv og økonomi
Indtil optagelsen i EU kunne spanske virksomheder hygge sig bag skyhøje toldmure og andre former for protektionisme. Men siden midten af 1980´erne har landet oplevet lynhurtig økonomisk vækst, der har tiltrukket investorer fra hele verden.

Turismen er økonomisk sværvægter og tegner sig for ca. 25% af Solkystens indtægter. Årligt besøger tæt ved 40 mio. turister Spanien – heraf ca. 400.000 danskere. Men charterturismen i den billigere ende har fået hård konkurrence fra andre – og billigere – rejsemål ved Middelhavet. Derfor satser Costa del Sol i disse år stærkt på at tiltrække mere velbeslåede turister. Grisefester afløses af golf, sejlsport og tennis. Mere stabile indtægter er sikret med de godt 100.000 britiske, tyske, hollandske og skandinaviske pensionister, der har slået sig ned i Málaga-provinsen.

Landbruget spiller stadig en stor rolle i Andalucía, hvorfra oliven, appelsiner og citroner eksporteres til store del af verden. Siden midten af 1960érne er beskæftigelsen i landbruget faldet drastisk til nu 10-15% af den spanske befolkning. Mange isolerede landsbyer i det sydlige Andalucía ligner i dag spøgelsesbyer, fordi indbyggerne enten er søgt ned til kysten eller til større byer for at finde job. I det sydlige Spanien har ejendomsforholdene stort set ikke ændret sig siden middelalderen, og området er præget af kæmpemæssige goder, latifundias, der ofte er flere tusinde tønder land. Ikke overraskende har venstreorienterede partier altid haft et godt tag i andalusiske landarbejdere.

Industrien findes især i Andalusiens vestlige del omkring byerne Cádiz, Sevilla og Huelva, hvor der bl.a. er opstået en stor kemisk industri. Af industrivirksomheder har Málaga kun få, men byen er sammen med Sevilla førende inden for tekstilbranchen. Desuden har regionen en del forarbejdningsindustri i tilknytning til fiskeriet, foruden råstofudvinding – marmor i Almeria, jernmalm i Granada og bly i Jaén.

Fiskeriet placerer Spanien på en tredjeplads i verden, målt efter flådens størrelse. Fra Andalucías lange kyst stævner dagligt store fiskerflåder ud i Middelhavet og Atlanterhavet – bla.a efter sardiner, tun torsk og skaldyr. Trawlernes store fangster udgør en betydelig del af det spanske nationalprodukt. Blandt de vigtigste fiskerhavne er Algeciras., Huelva, Cádiz, Almeria og Málaga samt de to spanske kolonier i Nordafrika, Ceuta og Mellia.

Andalusisk kultur
Åben, lidenskabelig og hjertelig. Det er selveste andalusierens sjæl. Mærket af en blodig fortid – ikke mindst den langvarige maurisk besættelse af landet – tegner der sig et billede af en stolt, ubøjelig, men dog hensynsfuld person. De arabiske karaktertræk i form af gæstfrihed, ridderlighed og storsind går igen – og i de fleste gemmer sig stadig en lille Don Quijote.

Andalucía har enestående, ældgamle traditioner, og selv om turistinvasionen har tvunget området til at følge med tiden, så bevarer dette sydvestlige hjørne af Spanien stadig et skær af fortid over sig. Det ægte Andalucía er langt fra turistplakaternes flamenco- og tyrefægtningsmiljø. Den livskraftige folklore har langt dybere rødder.

Folklore
Hvis Spanien er siestaens fædreland, så er landet også – par excellence – fiestaens hjemland. Spanierne elsker at feste, og få steder kommer man så tæt på en farverig folklore som i Andalucía. En fiesta eller feria kører løs i en uges tid og hører til årets absolutte højdepunkter i enhver andalusisk landsby. Det er især de katolske helgener, der fejres, og det er alt andet end kedeligt. For selv om alt disponibelt i Madonna-figurer og Jesus-kors køres i stilling, eksploderer de alvorstunge religiøse processioner som regel i et festfyrværkeri af folkemusik, tyrefægtning, dans og landvin i stride strømme. De største ferias på Costa del Sol varer typisk en hel uge og finder sted i Torremolinos sidste uge af september, i Fuengirola i begyndelsen af august, i Marbella midt i juni og i Málaga omkring midten af august, hvor de lokale skytshelgener fejres. Flere steder i Andalucía eksploderer også i fest og farver under karnevalet i februar-marts.

Mest berømt af Andalucía stemningsfulde påskeoptog er Semana Santa i Sevilla, men også processionerne i Málaga, Granada og Córdoba er i særklasse. Feria de Abril i Sevilla, der finder sted hvert år en eller to uger efter påske, er Spaniens største fest, hvor sevillanerne danser og drikker sherry i en hel uge. Under Corpus Christi i maj eller juni overstrøs gaderne med blomster.

Årlig finder tæt ved 3000 fiestas, processioner og andre folkefester sted i Andalucía. Så der er masser af gode chancer for at komme til fest med spanierne. Check med det lokale turistkontor, om der ar arrangementer i nærheden.

Udlændinge i Spanien udgør 8,5 pct
Indbyggertallet i Spanien er steget til 44 mio. i år 2005 og heraf udgør udlændinge tilmeldt folkeregistreret 3.730.610

Stigningen i udenlandske indbyggere er den største stigning nogensinde, der nu udgør 8,5 pct. af det samlede indbyggertal. Tallet er dog betydelig større, da mange udlændinge ikke er tilmeldt det spanske folkeregister.

Andalusien, som omfatter Solkysten, er dog ikke, som mange måske vil forvente, den største gruppe af udlændinge. Andalusien ligger på en 4. plads med følgende tal:

Cataluña: 798.904
Madrid: 780.752
Comunidad Vanlenciana: 581.985
Adalucia: 420.207
Canarias: 222.260
Baleares: 156.270
Castilla-La Mancha: 115.223
Aragón: 96.848
Castillila y León: 91.318
Pais Vesco: 72.894
Galicia: 69.363
Navarra: 49.882
La Rioja: 31.075
Asturias: 26.797
Extremadura: 25.341
Cantabria: 20.547
Ceuta: 3.037
Mellila: 2.891

Den største gruppe af udlændinge er marokkaner med 511.294 og fra EU er det den engelske koloni, der er den største med 227.187 efterfulgt af Tyskland med 133.588, Italien 95.377, Frankrig 77.791, Portugal 66.236 og Holland 33.845.
Hvorledes Danmark ligger på listen er ikke oplyst.

19-01-2006


 

Top

04-06-2000 - Opdateret 29-04-13